29. maj 2013

Reste-quilte-projekt af Balistoffer

Der var flere små 3 x ca. 7 cm stykker Balistof i mine gemmer, så dem har jeg hygget mig med at sy sammen til en 6 cm bred strimmel og denne danner så midterstykket til en kommende blød syboks
Jeg er ret glad for effekten med den røde firkant. Det hele er quiltet med Valdani Vibrants Reds, som er en kraftig meleret rød quiltetråd. Det blev en lille serieproduktion
Nu mangler der lige at blive syet kanter og lynlåse i.
Og lidt fotos fra haven, hvor vores hæk, står i fuld flor med de sødeste duftende blomster
og duftende klatrende Clematis med et hav af blomster
kh Lisbeth

20. maj 2013

Broderier fra gemmerne

Pinseferie - og vejret er perfekt til at være udendørs - dog er det overskyet i dag. I den seneste tid har vi haft meget regnvejr og nu også varme, så alting grønnes og vokser. Tulipanerne lyser op i det grønne.
Jeg har altid været glad for håndarbejde, og jeg har fundet lidt frem fra gemmerne fra 1997, hvor disse tulipaner er broderet
Det er Ellen Marie Rodil´s meget spændende bog "Fantasi i broderi", hvor jeg dengang fandt idé og vejledning. Broderegarn har jeg meget af i gemmerne, så mon ikke jeg skal i gang igen!
Jeg ved, at Ellen Marie Rodil har været designer ved Håndarbejdets Fremme, med Årets Korssting 2003, det ved jeg, da jeg ejer denne fine bog.
Og lidt fotos fra haven
Gad vide, om vi skal vove at plante de forspirrede Latyrus og Tagetes ud i haven. 
Der er næsten ikke plads endnu, da forårs-løgene ikke helt er afblomstret på grund af de kolde forår.

God pinse
kh Lisbeth

12. maj 2013

Et farverigt penalhus

Et lille penalhus har set dagens lys. 
Superenkelt og let at sy og igen er det de farverige glade stoffer, som jeg har anvendt.
Indvendigt er et stykke Moda-stof, brunt med farverige prikker, og som fyld et stykke flonel.
Idé fra bloggen A Spoonful of Sugar

kh Lisbeth

9. maj 2013

Etuier til lommetørklæder

Jeg har gang i at sy mindre ting i syværelset
nu etuier til lommetørklæder, hagesmækker mm. 
og jeg regner med, at det skal sælges ved julemarkedet sidst i november
så jeg er på forkant ;-)
og flere
og et enkelt foto af vores Stjernemagnolien
er den ikke smuk?
kh. Lisbeth

Forår i luften

De sidste par måneder har været usædvanlig tørre - næsten uden regn - så jeg har næsten ikke været at se, når jeg har nusset i haven, da jeg har været gemt i støvskyer.
Endelig regnvejr, afløst af byger med sol imellem, og haven ser så fin og "nyvasket" ud.

Inde på syværelset leger jeg med de fine stoffer fra mit sidste indlæg på min designvæg. 
Jeg har en plan, men jeg venter lidt med at skære og sy mere.
Imens jeg tænker, har jeg syet nogle hagesmækker efter idé fra sewshesews - dog bruger jeg vådligger frotte til bagside, så de bliver vandtætte ;-)

og én mere med restequiltstrimmel midt på
Da de skal tåle hyppig vask er restequiltestrimlen forstærket med vandrette syninger inden sammensyning med bagside-frottéen.
Modellen er en klassiker, som findes rigtig mange steder med lidt forskellige mål.

Timotei har syet de skønneste hagesmækker i marimekko-stof.

Og lidt fotos fra haven
og forspirringen er i gang med Tagetes og Latyrus (ingen fotos!)
både bredsået i flamingokasse og enkelvis i små potter
kh Lisbeth

2. maj 2013

Man har vel et standpunkt til...

Jeg har haft fødselsdag fornylig og fik spørgsmålet "hvad ønsker du dig?"
Og svaret var, som det plejer, at tørklæder altid er et hit hos mig - uanset hvilken årstid det er.
Min mor kom så med penge til et tørklæde efter eget valg, og her er så hvad der blev indkøbt.......jeg har draperet det lidt, så det ligner et tørklæde:
De dejligste stoffer.

Jeg har ellers lavet en aftale med mig selv, at der ikke skal indkøbes stoffer, men Tina havde en kollektionsprøve i de fineste og gladeste stoffer (og mange andre at vælge imellem), så man har vel et standpunkt til at man tager et nyt.

Nuvel nu var jeg jo kommet på handel, så jeg købte lige en kollektionsprøve mere:
Det tynde volumenvlies, som var årsagen til at jeg blev lokket indenfor i butikken, blev også indkøbt. 
Dejligt med nye stoffer. 

Hvad de bliver til i syværelset - ja, lad os se - jeg skal nok vise frem ;-)
kh Lisbeth