29. maj 2014

Sommer-kaffeservietter

Dette er mit blogindlæg nr. 99! og igen er der flere sæt kaffeservietter, som er blevet færdige. 
Denne gang rigtige sommer-kaffeservietter. Stof med æble og pærer på den ene side og småternet på den anden. 
Sol og sommer.

Det andet sæt er syet af en Sanderson stofrest, hvor jeg har maskinsyet korssting rundt i kanten.

Og så et sæt romantiske af rester af et tæppe, som jeg syede til min mors 80 års fødselsdag for snart 3 år siden. Den bagerste er ikke quiltet endnu, og quiltningen betyder meget for den færdige serviet.

Detalje af stoffet

og til sidst et sæt syet af rester fra en gammel Bargello

Jeg er bestemt ikke færdig med at sy kaffeservietter, så der kommer sikkert flere, da der er masser af stofrester tilbage i skabet.

Og et par billeder fra haven. Rødtjørnen blomster så fint
Og en ny Hortensia

Herligt at du læste mit indlæg. Læg meget gerne en kommentar eller send en mail, da det glæder mig meget hver gang. Det er det, som gør det sjovt at blogge!

God weekend
KH Lisbeth

18. maj 2014

Og 4 mere!

I mine gemmer fandt jeg en ufo, som jeg en gang troede skulle blive til en løber, men jeg havde ikke brug for en løber eller lille dug, og så blev den lagt til side. Da jeg genså den, kunne jeg se muligheden for, at den kunne deles op i 4 kaffeservietter, og så gik det hurtigt.
og 2 mere
Ikke helt ens og alligevel næsten.
De er syet af rester af japanske og småblomstrede stoffer.

Jeg har ellers været i haven, hvor alt grønnes og vokser, og det gælder også ukrudtet!
Klematisen er så fin og duftende 

Og denne hortensie, som klarede vinteren og foråret uden frostskader, har fået selskab af mange tulipaner. Jeg mener nu kun at der var nogle få løg sidste år. Frodigt ser det ud.

Den smukkeste morgenstund, dugvåd græsplæne, morgendis, solskin og næsten vindstille.
Stor aktivitet af musvitterne i fuglehuset.
Ha´ en god dag.
KH Lisbeth

17. maj 2014

Igen, igen kaffeservietter

Igen, igen har et par kaffeservietter set dagens lys i mit syværelse. 
Dog med et twist med quiltningen.

Også denne gang har jeg benyttet symaskinens pyntesømme - her med sejlbåde og korssting til at ramme patchworkstrimlen ind. Dog lavede symaskinen fejl på begge kaffeservietter lige under sejlbådene. Hvorfor det skete ved jeg ikke. Er der én derude, som har svaret?
Jeg opdagede det først, da jeg havde quiltet dem, gør det noget?

Her har vi det dejligste solskinsvejr, men for få dage siden fik vi regn og der fik jeg taget et par billeder fra haven, lige som solen kom igen. Her staudehaven:

og her den flotte blomstrende hæk

Tak fordi du læste med og læg gerne en kommentar.
KH Lisbeth

10. maj 2014

Så er der kaffepause

Solen skinner og det er weekend med udsigt til regn senere, og så sidder jeg inde ved symaskinen, i stedet for at være udenfor! For en gang skyld er jeg i gang med at sy et par kaffeservietter, og der kunne lige blive 2 ens. Mængden af små rester forbliver stort set den samme.

 Medens jeg syede hører jeg radio med "Mig og Monika", og hørte her, at en ny undersøgelse viser, at kaffe i stor mængder er sundt, og at der ikke er grund til at drikke mindre kaffe. Så var der jo lejlighed til at teste, fotografere og få kaffepause på terrassen.

Lige et nærbillede af pyntesyninger med biler og korssting

og et par stemningsbilleder fra haven


Aktiviteterne i syværelset har været små i den senere tid. Nakke og skuldre kræver opmærksomhed, i form af øvelser, stræk og varmepude.

Tusind tak for dejlige kommentarer. Det glæder mig altid meget, så fortsæt endelig hermed.
God weekend derude i blogland og tak fordi du kiggede forbi min blog.
KH Lisbeth