24. august 2014

Den rigtige plads til valmuequilten

Medens jeg syede valmuequilten kom jeg til at tænke på, hvor den skulle hænge. Svaret den gang blev soveværelset, men nu har den i stedet fået plads inde i stuen, hvor der tidligere hang en Bargello-quilt. Den kommer nu til at hænge i soveværelset.

I sommerferien kom vi forbi en butik med 50% rabat på stofferne. Jeg/vi kiggede lidt og var da også inde i butikken for at se og føle, om der var noget stof, som jeg slet ikke kunne undvære. Vi gik videre uden at købe noget, og imens fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at købe det blå ridderstof - dog uden at vide til hvad - men det var lidt fint og glade tegninger.
Butikejeren morede sig lidt, da vi kom igen og sagde til afsked "kom endelig tilbage igen".
Nu er noget af det blevet syet op til ærteposer.

Jeg havde kun plastgranulat hjemme til 3 ærteposer. 
Jeg lavede en hel serie, nu jeg var i gang også en lille serie med Kitty Cat stof.
KH Lisbeth

18. august 2014

Valmuequilt - færdig

I går blev jeg færdig med at trådmale/quilte min valmuequilt, dog var det for mørkt til, at jeg kunne tage et godt billede af den. Jeg er glad og tilpas med resultatet.

og en enkelt detalje 

Dog mangler jeg erfaring i, at tage gode billeder eller måske et stativ og ekstra lyskilder.
Generelt synes jeg dog, at quilts skal ses i virkeligheden.

Har du fået lyst og mod på at sy en valmuequilt, så husk at linke til min blog eller send en mail.
Har du lyst til at se mine andre billedquilts, så klik på Billedquilt under etiketter i højre side af min blog, så kommer de allesammen efter hinanden. Ialt 16 indlæg er der om mine billedquilts.

Det er altid noget særligt, at blive færdig, og jeg vil blive superglad for kommentarer enten i kommentarfeldet eller på mail lisbethmadsenhj (snabel a) gmail.com
God sensommer derude
KH Lisbeth

10. august 2014

Valmuequilt - trin 5

Jeg trådmaler med min symaskine, og trådmaler lidt igen. Skifter trådfarve og syer igen.
Faktisk havde jeg håber, at quilten blev færdig i min sommerferie, men jeg nåede det ikke.
Lige nu overvejer jeg, om quilten skal spændes op og monteres i svæveramme, som jeg har indkøbt, eller om den skal være et vægtæppe.

I går kom der en masse regn om eftermiddagen, og det føltes helt efterårsagtigt. I dag er der igen det fineste solskinsvejr og sommertemperaturer, og jeg har fået bundet en buket til min mor med blomster og grønt fra haven.
Buketten er her fotograferet i vores glaspavillion/"driverhus", som næsten ikke har været brugt i denne sommer, da der har været mere end rigeligt varmt udenfor.
Min mor bliver 83 år, og det skal da fejres ;-)
God søndag derude
KH Lisbeth