26. juli 2012

Nordisk Quilte Træf i Aalborg

Jeg er bestemt ikke blevet dus med at have en blog, og jeg troede at en god sommerferie kunne give mig et skub i at få lært noget mere om at få styr på at have en blog og om at få lavet indlæg. Nu lakker 3 ugers sommerferie mod enden, så nu prøver jeg at lave et nyt indlæg. Gad vide om der findes et kursus i at lave en blog?

Jeg startede bloggen op til NQT 2012, som blev afholdt i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Nogle skønne dage med masser af indtryk og inspiration. Jeg fik da også handlet - faktisk en del - også selvom jeg egentligt slet ikke mangler stoffer. Så var fristelsen for stor til at få nye gode stoffer til samlingen. Kender du til det? Og så skal man da ikke gå ned på grund af manglende udstyr!

For første gang prøvede jeg, at indsende en quilt til konkurrencen, hvor emnet var "på vej". Det blev en ny "Min indre tiger, år 2012". Denne gang er det en mere mild og afklaret tiger, som puffer de forhindringer væk, som der er og som vil komme.

Der var indsendt over 70 quilts, som hver især var unikke.


Min indre tiger, år 2012

Det var en utrolig spændende, at prøve at deltage og bestemt også at se den ophængt mellem de andre skønne quilts, også selvom jeg var ved at opgive flere gange undervejs.

Jeg har fundet nogle fotos på internettet fra træffet, og her kan jeg konstatere at jeg bestemt hat overset nogle quilts, som så rigtig spændende ud. Det er svært at rumme så mange indtryk og nogle ting fanger hele ens opmærksomhed. Det kunne være dejligt om der er én, som har fotograferet hele udstillingen ;-)