25. marts 2013

Ærteposer

Jeg har haft dette dine stofpanel liggende rigtig længe i skuffen, hvor det har afventet den rigtige idé til, hvordan det skulle anvendes. Det var Siri fra bloggen Tolgens.blogspot.dk, som gav mig idéen - nemlig at det er da oplagt at sy ærteposer af stoffet. Jeg prøvede at google "ærteposer", og kan her se, at det er populært at sy, og mange fine anvisninger herpå på flere blogge.
Mine ærteposer er ikke så store - færdigmål er 9 x 9 cm. Som fyld har jeg brugt 60 gram Plastik granulat fra Stof & Stil, så kan de tåle at blive vasket. Lige et foto som viser et par bagsider, også fra det samme stofpanel.
Jeg var begyndt at skære stoffet til, da jeg huskede at få taget et foto af stof panellet, og nu overvejer jeg, om resten skal bruges til at sy et sæt med lidt større ærteposer - her med alfabetet.
Læg meget gerne en kommentar, hvis du har en anden idé.
Solskinshilsen herfra Lisbeth

12. marts 2013

Elefant-tæppet er syet færdig

Så har jeg fået quiltet elefanttæppet. Det har været rigtig sjovt at sy og her er så det færdige tæppe.
og bagsiden
som er blød flonel med glade aber, og her kan quiltningen også anes.
Jeg holder vinterferie og havde nok håbet på lidt forårsvejr. Der er bidende koldt udenfor og det flotteste solskinsvejr.

God tirsdag derude
kh Lisbeth

6. marts 2013

En quilt med elefanter bliver til

Det er altid spændende at se, hvor forskelligt det samme mønstre bliver med forskellige stofvalg. Forrige lørdag var vi 10 kvinder fra Vendelbo-Quilterne, der mødtes for at sy en Convergens Quilt. Alle havde udvalgt 4 stykker stof hjemmefra og under kyndig og god vejledning fra Anne-Lise Hoffmann blev der så syet løs.
Sådan så min quilt ud, da eftermiddagen var gået:
Det er nu lidt spændende at se, hvor meget der forsvinder af motivstoffet, når det bliver skåret op, flyttet og syet sammen på ny. Så kom det spændende punkt, hvor der skal træffes valg om kanter og udsmykning.
Nu er quilten blevet til et elefanttæppe og klar til at blive quiltet. Bagsiden skal være et gult stykke flonel med glade aber. Et rigtig glad børnetæppe med mange historier indbygget.
kh Lisbeth

3. marts 2013

En ørn mere

Denne ørn syede jeg i 2009 og den meget inspireret af min læremester i syning af billedquilts - billedkunstner Solvejg Refslund
Jeg har brugt diverse stoffer fra skuffen og masser af tråd og lidt tyl og garn. Indrammet med hørlærred og monteret i en ramme. Min ældste datter Tina fik den, da hun blev kandidat.
Efter denne ørn syede jeg den hvide ørn. Den er syet efter et foto af en ørn, som inspiration og masser af trådbroderi på symaskine lidt ala Birgitte Busk. Også en meget spændende kunstner, som jeg har mødt på en lille workshop på et af Dansk Patchwork Forening ´s træf.

Dejligt at foråret er på vej. Erantiserne og vintergækkerne pibler op ved de lune voksesteder, og solen skinner fra en skyfri himmel.
God søndag.
kh. Lisbeth