26. december 2015

Glædelig jul og godt nytår

Jeg modtog en mail i går fra en kær barndomsveninde, hvor hun benyttede den amerikanske version, hvor de ønsker Happy Holliday´s and New Year, og det vil måske også være mere korrekt her 2. juledag end mit glædelig jul og godt nytår, som jeg skriver i overskriften på dette indlæg.
Mange år er gået, siden vi var bedste veninder, og mange minder er gemt i vore hjerter. Hun flyttede til USA og boede der i mange år, og er i dag bosiddende i Danmark igen.

Julens komme kan næppe komme bag på mig, men i år har jeg forsøgt at være i nuet og lade tingene komme, omgivet af dem som jeg holder af, uden at stresse rundt, fordi jeg synes, at der skal skrives julebreve, blogopdateringer og invitationer til venner med mere. Brevene bliver skrevet snarest og får forhåbentligt også mere indhold, så de kan læses med glæde af modtagerne, og vennerne bliver inviteret senere.
Lidt gammelt hjemmesyet julepynt vil jeg gerne dele med jer. Denne husnisse syede jeg for 30 år siden. Mønster fra Eva Rosenstand.
Syet i filt.

Dejlige julegaver har jeg fået, og alle har fundet plads her.
Flotte porcelænskugler i gammel rosa og midnatsblå bliver fast julepynt fremover. Dog er de så fine, at de burde være fremme hele året.

Gode cremer og et MOR-krus er skønne anvendelige ting og så denne spændende gave fra min kære søster Kirsten Andreasen. Allerede da jeg pakkede stofferne ud begyndte tankerne at kredse om, hvad de skal bruges til. Det er kollektionsprøver af vævede uldne stoffer, så de fleste er kraftige og stykkerne er ikke så store. Jeg gælder mig til at prøve kræfter med den udfordring.
Malebogen er fra min mand og den giver lidt fornemmelse af størrelsen på stofferne.

Jeg håber, at I der læser med også nyder juledagene.
Kh Lisbeth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for dit besøg og kommentar