21. september 2016

Charmeklude eller savlesmække

Jeg oprettede min blog i foråret 2012, hvor jeg i et par år havde fulgt flere bloggere med stor interesse. Bestemt interessant at se og læse om deres projekter og få ny inspiration.
Min hensigt med min blog var at lave en slags logbog over de ting, som jeg havde syet og var i gang med at sy. Spændende var det bestemt, at jeg fik følgere, og super dejligt, når nogle tog sig tid til at lægge en kommentar eller sende en privat mail. Selvom jeg i dag ikke er så flittig ved symaskinen og til at lave nye indlæg, er det dejligt, at der stadig er den del, som besøger min blog.

I dag bruger jeg en del tid på Instagram, hvor mit profil hedder @lisbethmadsenhj
Her foregår tingene hurtigt og reaktionerne ligeså, men jeg nyder nu, når jeg får melding om at en af de bloggere, som jeg følger fast, har lavet et nyt indlæg.

Som jeg før har skrevet, elsker jeg at få brugt mine rester, selvom det svinder utroligt lidt i mængden. 
Min indlæg i dag har links til et par blandt mine ynglings-bloggere, som også har lagt gratis mønstre og vejledninger op på deres blogge.

Disse charmeklude/savlesmækker med tørklædeeffekt synes jeg er så fine, som jeg har syet i løbet af sommeren, men ikke fået vist frem. Gratis mønster og god vejledning har jeg fundet hos laralil - en af de bloggere, som jeg har nydt meget at følge og stadig følger. 


Jeg har brugt almindelig bomuldsstof til de 2 bagerste og her er for- og bagstof syet sammen ret mod ret, med et 3-4 cm vendehul, og så syet en stikning hele vejen rundt. Ved isoli og jersey-stof overlocker jeg bare hele vejen rundt, da de stoffer ikke trævler. Igen har jeg fundet anvendelse for et par Disney motiver. Dem har jeg syet på med en tæt zigzag/satinsøm, så de kan tåle hyppig vask. Som lukke har jeg brugt et stykke velco-lukke.

Et ærteposesæt syet op i ridderstof og med 3 ærteposer i, blev en hurtig gave til en dreng, som lige var blevet storebror.

Posen er syet efter et gratis mønster og god vejledning fra timotei
Bestemt også en spændende blog og Rannveig er superdygtig til at udvælge stoffer og har altid en superfin finish uanset om det er patchwork eller strikkede ting.

Dejligt at du læste med.
Kh. Lisbeth


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for dit besøg og kommentar