12. august 2012

En farverig toilettaske

Min mand og vore yngste datter Maria var ude at se udstillingen NQT 2012 i Kristi Himmelfartsdagene. De var lidt tvangsindlagt, da jeg som tidligere skrevet udstillede derude, og de syntes, at det var ok, at se hvad andre syer. Maria er 30 år og syr ikke patchwork, men blev alligevel fristet over evne ved at kigge på alle de flotte stoffer, som var til salg i butikkerne og købte et festligt stykke stof med katte.

I sommerferien kom hun så, om ikke jeg havde en hjemmesyet toilettaske på lager, som hun kunne købe til hendes veninde, som havde fødselsdag. Efter gennemsyn i mine gemmer, var der ikke nogen på lager, som vandt nåde for datterens blik. Generelt var de for små. Så måtte vi i gang med at se, om der var stof på lager, som kunne bruge, og det var der faktisk - indtil Maria kom til at tænke på hendes stof indkøbt på træffet. Så næste dag kom Maria her igen, og så gik vi i gang. Maria valgte stoffer, og jeg sad ved synmaskinen. Da den var færdig, sagde Maria, at hvis veninden ikke kunne lide den, kunne hun få penge i stedet, for så ville hun selv beholde den.

Her er forsiden syet


og her ses den færdig


og den anden side



og indeni blev den også fin


Veninden blev glad for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for dit besøg og kommentar