12. august 2013

Mere om mug eller små kaffeservietter

Tusind tak for alle de dejlige kommentarer, som jeg har fået til de 2 små dækkeservietter. Flere har efterlyst et mønster og et sådan findes ikke, da de er syet efter inspiration flere steder fra, som fra udstillinger, internettet og diverse kurser og med lille twist.

Ideen til valmuerne eller blomsterne fik jeg fra http://allmomasquilt.blogspot.dk/, hvor Maria har syet de flotteste billeder. Jeg har prøvet at finde et direkte link her til morgen, men det er ikke lykkes for mig.
Jeg mener at huske, at ideen er fra et tysk quilte-blad, og at blomsterne var syet på med knaphulsting.
De var bare så smukke, og jeg lavede straks en helt serie, men så endte de i skabet.....

Jeg har syet blomsterne, knopperne og stængerne fast på en tynd volumenvlies med almindelige ligeud sting et par gange. Jeg syr med lidt skævt med vilje, og et par gange rundt, da det giver det udtryk, som jeg kan lide. 

Knopperne og stængerne er hentet fra et foto af en valmuemark, som jeg lavede en lille skitse af
Blomsterne, knopper og stænger er lavet af Balistoffer, hvor jeg har strøget Visiofix bagpå. Formen på blomsterne er ikke vigtig.
Så kom jeg bagsidestoffet på og quiltede først rundt om blomsterne, stængerne og knopperne og derefter ekko-quilting med ca. en trykfodsbredde. Alt syet med almindelig lige-ud-sting.
Til sidst dobbelt-lukkekant med det stribede stof, som er syet fast i hånden på bagsiden.

Jeg håber, at andre også får lyst til at sy små dækkeservietter, da det også er en god måde at få brugt rester på. Baggrunden er her syet af rester-firkanter-stof fra da jeg syede Min indre tiger nr, 2
God fornøjelse derude. 
Skriv endelig, hvis der er noget som jeg skal forklare nærmere.
kh Lisbeth

1 kommentar:

  1. Wow, hvor er det bare super flot :)
    Venligst
    Marianne
    stofmutter.blogspot.dk

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg og kommentar