Så har jeg allerede påskeferie. Jeg har planer om, at jeg skal have lavet en 3-fløjet valmuequilt. Trin 1 er syet for lang tid siden, og gik helt i stå og blev sat på lager. Alle stofferne er Bali-stoffer. Fotoet er ikke det bedste, da vejret er diset og gråt, men jeg ville gerne have et foto, inden jeg begynder at placerer valmuerne, knopper og stængler.
Nu kommer den del, hvor det der kan være en del udfordringer med at få placeret det rette antal blomster med mere. Men det er også en spændende fase, og når den endelig lykkes - føles det så godt.
Denne tidligere valmuequilt er syet af de samme Bali-stoffer, og jeg tror, at den 3-fløjet bliver i samme stil. Nu må tiden vise, om jeg holder mig til den plan, eller....
God weekend
KH Lisbeth
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Mange tak for dit besøg og kommentar