16. juli 2015

Sommer-børnetæppe og sommerferie

Gode sommerferiedage smutter alt for rask, og nu er jeg i gang med den 3. og sidste uge af min sommerferie. Den var tiltrængt, og jeg har haft brug for bare at nusse stille rundt, og nyde min frihed. Det betyder nu også, at der er ting, som som ikke er nået i denne ferie - også selvom de betyder så rigtig meget for mig, og det gør ondt, at det er sådan.

Jeg har været så heldig, at 2 kvinder har betænkt mig med stof, da de begge havde været ved at rydde op i deres stoflager.
Det er nu altid spændende at modtage sådanne poser og se hvad de indeholder af gode sager. 
Denne romantiske top til et lille rigtig piget børnetæppe har set dagens lys af de "nye stoffer", og jeg har næsten brugt alle de pinke/rosa/lyse stoffer - så de sidste stofrester kommer i brug på bagsiden. 
Jeg elsker at sy disse tæpper af rester, og få noget ud af "ingenting".


Sommerferien har budt på alle slags vejr - lige fra stille mildt sommervejr, regn, blæst, storm, hedebølge - her et foto fra en gåtur en tidlig morgenstund, med kraftig skydække og helt stille vejr - hvor solen pludselig brød igennem. Så smukt. 

og her fra et utroligt sted i Vendsyssel/Nordjylland - Råbjerg Mile, hvor vi var sammen med rigtig mange andre mennesker

God sommer derude
Kh Lisbeth

4 kommentarer:

  1. Så fint et tæppe du har syet af "ingenting", Lisbeth! :-) Og fine billeder - helt typiske for denne sommer med de truende skyer over Råbjerg mile. Lige i dag lader her til at være nogenlunde vindstille, og solen skinner. Og så skal jeg på udflugt! Men jeg skal til Kolt og Helene Juuls butik, så det går nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tusind tak for kommentar. Jeg har tænkt flere gange på den sang med "Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig". Dog har det passet mig ok, at der ikke har været hedebølge og tordenvejr hele tiden.
      Kh Lisbeth

      Slet

Mange tak for dit besøg og kommentar