Jeg er en af udstillerne ved Sct. Hans Kirkes påskeudstilling 2017 med 3 billedquilt, og her ses de sammen med Kent Holm Jensen spændende træarbejder af en engel og et fad.
Mine billedquilt er ikke til salg, kun udlånt til udstillingen, da jeg ikke har haft overskud og lyst til at sy. Men det er dejligt, at få lov til at vise dem frem og høre forskellige reaktioner på dem.
De færreste tror umiddelbart ikke, at de er syet på en helt almindelig symaskine, men det er de.
Har du lyst til at læse mere om de 3 quilts, så kan du finde mere på min blog.
De 2 billedquilts med den dansende pige syede jeg i 2008, og valmuequilten er syet i 2014.
Ferniseringen på udstillingen var i går palmesøndagen, lige efter gudstjenesten, hvor der var hele 4 barnedåb. Det betød, at kirken var fyldt til sidste plads. At det så viste sig, at en af dåbsfædrene var min tidligere (nu pensioneret) chefs søn, var det bestemt også med til at festliggøre formiddagen.
Udstillingen er åben alle dage til og med 2. påskedag fra 14-16, dog er der lukket påskelørdag.
Gratis adgang.
Kh. Lisbeth